Image 32 of navidad 4 1.jpg?auto=format%2Ccompress&ixlib=php 3.3 in Bring julestemningen ind i dit køkken - Cosentino

Bring julestemningen ind i dit køkken

De mest kreative ideer til juledekoration af dit køkken by decotherapy Julen er lige rundt om hjørnet. Og det er det perfekte tidspunkt til at støve sidste års julepynt af og gøre huset smukt til højtiden. Køkkenet, som en forlængelse af stuen, spiller en rigtig vigtig rolle, når det handler om julestemning. Tit er det nemlig her familien og vennerne samles til julemiddagen og julefrokosterne.
Kender du historien om juletræet? 
At pynte stuen, køkkenet og resten af huset har været en tradition i århundreder. Juletræet er oprindeligt en nordeuropæisk, hedensk skik, som blev adopteret af Sankt Boniface, som pyntede et grantræ med æbler og lys – og dermed også skabte en kristen tradition. Æblerne – som nu er erstattet af glaskugler – var et symbol på synd og lysene repræsenterede det rene lys af Jesus. Traditionen kan dateres helt tilbage til 16-tallets Tyskland og Skandinavien – og spredte sig senere til England og Frankrig, inden den nåede det sydlige Europa i slutningen af det 19. århundrede. Der er også en historie bag julestrømperne, misteltenen og julestjernen. Men mest af alt elsker vi dem, fordi de sætter den festlige scene i vores køkken eller stue. Med lidt af historien på plads, vender vi tilbage til det vigtigste lige nu med kun en uge til jul: at pynte køkkenet til hyggelige dage! Ved du ikke, hvor du skal begynde? Vil du gerne imponere dine gæster med det smukkeste køkken fyldt med julestemning? Og er du træt af al den gamle julepynt? Her er vores fem tips til at give dit køkken den festligste makeover:
1: EN GOD BASE ER VIGTIG
Rolige rammer af kvalitetsmaterialer er altid det bedste afsæt for at skabe den perfekte stemning. Bordplader af Silestone og Dekton eller Dekton Slim på skabslåger, møbler og vægge hjælper dig med at opnå den perfekte visuelle kontinuitet, som base for din juledekoration. En totalrenovering af dit køkken er dog ikke lige et projekt som kan klares på få dage eller uger. Men planlægger du at opgradere dit køkken, så planlægger du samtidig de smukkeste rammer for julen 2020. Det er blot at sætte i gang … Dekton Arga Slim Lige nu er det de mørke og sorte overflader, der er i fokus. De giver dit køkken en elegant, neutral base, der matcher alle dine skiftene yndlingsjulefarver –hvid, sølv, guld, rød eller grøn. Uanset hvilke farver dit interiør har lige nu, så er det vores bedste råd at fjerne så mange af de ting, som du har stående fremme lige nu, som muligt – og skabe neutral en base, der giver plads til julestemningen …
2: VÆLG SELEKTIVT
Vores andet tip er at fokusere på et eller to elementer for at sikre balance i julepyntningen. Selv om julepynt måske altid er ‘lidt for meget’, så undgå en flashy, overdådig atmosfære. Vi anbefaler at fokusere på: 1. Skorstenen – hvis du er så heldig at have en, 2. Vitrineskab eller reol –hylderne er perfekte til decoration, 3. Bordpladen – perfekt hvis det er en køkkenø, 4. Spisebordet – ikke kun til selve juleaften, 5. Vinduerne – men kun hvis de er smukke I sig selv, 6. Døre – som egner sig perfekt til kranse af naturmaterialer. Vælg to eller tre af disse og prøv at arbejde med samme æstetiske udtryk.
3: BLIV VED EN FARVEHOLDNING OG STIL
Nu kommer vi til det tredje tip. Inden du kaster dig ud i at vælge din decoration, så beslut dig for hvilken stil du ønsker. Ideen er at vælge ét udtryk. Måske den nordiske stil med naturfarver og -materialer, som giver ro og balance. Du kunne også vælge klassisk rødt og grønt eller bruge hvid, som passer perfekt til sølv og guld og skaber en afslappet, vinterstemning. Men husk at begrænse dig til højst to farver, hvis du vil opnå et stilrent udtryk. Nordisk køkkenø Glem ikke at ’less is more’, når det kommer til udsmykning. At lave rummet om til et sammensurium af alt muligt er lige så skidt som at pynte halvhjertet.
4: VÆLG HVILKE ELEMENTER DU VIL BRUGE TIL AT SKABE DIN JULESTEMNING
Nu har du taget dit hjem back to basics, du har valgt din julestil og hvor præcis du ønsker at julepynte. Nu er det tid til at finde julepynten frem og hygge dig … Vi anbefaler at bruge naturmaterialer, som passer perfekt til alle hjem. Og måske supplere vores traditionelle gran og fyr med kristtorn, kranse af mistelten og julestjerner på køkken- og spisebordet? At pynte dørene til jul er altid et godt sted at starte. Der findes et uendeligt udvalg af kranse, som kan matche julepynten i resten af huset … Lys er også vigtigt når det kommer til julepynt. Vi elsker roligt varmt lys – der ikke blinker tak! Allerbedst er det hvis det kommer fra stearinlys, der som intet andet bringer varme og hygge ind i rummet. Julebord med levende lys Er du den kreativ type, kan du også dekorere dit køkken med køkkenredskaber eller mad: Rød- og hvid stribede sukkerstokke, julekager formet som juletræer eller kurve med nødder I alle afskygninger.
5: HOLD EN FEST
Det er tid til at komme igang. Ikke flere overspringshandlinger! Få hjælp af dine børn og fortæl dem klart, hvad du gerne vil opnå. De vil helt sikkert overraske dig … og hvis ikke, så nyd det! Der er også noget smukt i kaos og rod! Glædelig jul fra Cosentino Husk at gemme lidt pynt til julebordet, din bedste chance for at imponere alle – selv din svigermor. Vælg den samme tilgang til julebordet som til resten af juledekorationen. Metoden holder altid. Og glem ikke stearinlysene. De skaber en varm, hyggelig atmosfære og tilfører præcis det festlige touch, du drømmer om på dit julebord. Klar til gæster og fester? Glædelig jul!