Image 32 of Dekton Chromica Faroe 1.jpeg?auto=format%2Ccompress&ixlib=php 3.3 in Smukke mørkeblå og mørkegrønne nuancer fra Dekton® - Cosentino

Smukke mørkeblå og mørkegrønne nuancer fra Dekton®

Tags: Daniel Germani, Dekton, Dekton by Cosentino | 5 år ago | Written by: Cosentino

Den nye Chromica, som er endnu et resultat af samarbejdet mellem Cosentino og arkitekt og designer, Daniel Germani, er en sublim serie med to smukke farver: Baltic og Feroe, der er inspireret af nuancer fra naturens mest slående og afsidesliggende hjørner. Baltics blå og Feroes grønne toner er skabt til design- og arkitekturverdenen med et mål om at bidrage med elegance og eksklusivitet til  sofistikerede projekter. Farverne udstråler både individualitet og dynamik - og begge de monokromatiske farver har en mørk grundfarve og en mat overflade. Inspirationen er hentet i de seneste trends indenfor indretning: Daniel Germani: “Chromica er en opdagelsesrejse i farver. I min søgen efter nye farver, der kan anvendes til både organiske og tekniske materialer, viste det sig, at svaret hele tiden lå lige for. Mørke, eksklusive nuancer af blå og grøn. De to analoge farver har et indbyrdes godt samspil. De fungerer også godt sammen med en lang række af farvehjulets andre farver. Den svære del var at finde farver, der er både tidløse og nutidige. Som kan fungere i både traditionelle og moderne rum og samtidig anvendes både indendørs og udendørs. Processen var meget intuitiv, og samarbejdet med Cosentinos forsknings- og udviklingsafdeling gjorde den til en leg.”

Det personlige udtryk

Resultatet af samarbejdet mellem Germani og Cosentinos forsknings- og udviklingsafdeling er to helt igennem unikke farver. De intense karakterer, som vi finder i Baltics blå og Feroes grønne toner, er perfekte til elegante, sofistikerede og afbalancerede projekter med stærk personlighed. Med inspiration fra de farver, man finder på naturens vildeste og mest afsidesliggende steder, symboliserer Baltic og Feroe styrke og beslutsomhed. Lanceringen af disse farver beriger og udvider den nuværende farvepalet fra Dekton®. Valentín Tijeras, vicedirektør for Cosentino-koncernens globale gruppe samt forskning og udvikling: “Chromica-serien blev skabt for at imødekomme den voksende tendens til at anvende ensfarvede blå og grønne toner i indretningsdesign. Med deres diskrete og elegante fremtoning passer de perfekt til en hvilken som helst stil.”

Om Baltic og Faroe

Baltic og Faroe fungerer i de mest udsøgte arkitektoniske rum og åbner for en lang række af kombinationer med andre materialer, farver og stile. I psykologiens verden forbindes disse toner med fred og ro, i designverdenen med succes. Image 33 of Dekton Chromica Baltic 1 in Smukke mørkeblå og mørkegrønne nuancer fra Dekton® - Cosentino Baltic udspringer af havets mest vovede dybder, af kampen mellem lys og mørke om at være den dominerende nuance i havet. Et rent æstetisk mørkeblåt koncept, der udstråler en stærk og på samme tid rolig personlighed. Image 34 of Dekton Chromica Feroe 1 in Smukke mørkeblå og mørkegrønne nuancer fra Dekton® - Cosentino Farven Feroe er inspireret af naturens skjulte og uudforskede hjørner og kombinerer en dunkel og sofistikeret karakter, der resulterer i en unik, mørkegrøn farve. En tone skabt i harmoni, som på perfekt vis indfanger både varme og friske farver.

Funktionalitet i aktive rum

Til Chromicas æstetiske udtryk kan lægges den uovertrufne kvalitet, som en unik overflade som Dekton® fra Cosentino byder på. Den ultrakompakte Dekton®-overflade er fremstillet af råstoffer, der bruges til at producere porcelæn, glas og kvarts. Det sikrer, at den yder en overlegen beskyttelse mod UV-stråler, ridser, pletter og pludselige temperaturændringer. Dens holdbarhed og lave vedligeholdelse garanterer en lang levetid uanset dens anvendelse. Takket være dens stærke mekaniske egenskaber er Dekton® yderst velegnet til de mest dristige design, der udsættes for krævende forhold såsom vindbelastninger, skiftende belastninger og forskellige perforeringer. Alt dette gør den til det perfekte produkt til en række anvendelsesformål fra gulve og facader til beklædning, bordplader og trapper. Dekton® fås i storformatsplader og i forskellige tykkelser. Det åbner for en bred vifte af kreative muligheder for arkitekter og designere til både erhvervs- og boligprojekter.