Vinternyhed i naturstenskollektionen Sensa: Smukke, dybgrå, brailianske Nilo
Cosentino præsenterer vinterens nye, eksotiske kvartsit i kollektionen af eksklusive natursten med den særlige anti-plet-behandling, Sensa by Cosentino®
Vinterens nyhed, Nilo, er brasiliansk kvartsit med en smuk, dybgrå base og karakteristiske, afdæmpede åretegninger, der giver materialet et levende udtryk.
Naturens magiske design tilfører den nye, eksklusive nuance en unik elegance – og Nilo indgår naturligt i Sensas Premium Collection, som er karakteriseret ved højglansfinishen, Mirage og ikke mindst den skånsomme beskyttelse, Senguard.
Senguard
Senguard behandlingen lader materialet ånde. Den integreres kemisk i naturstenen og tilfører nye egenskaber, der forhindrer væsker som vand, kaffe og olie i at trænge ind og give pletter ved at ændrer materialets overfladespænding. Den banebrydende, innovative behandling, som er skabt af Cosentinos udviklingsteam, forlænger materialets holdbarhed og slidstyrke uden at påvirke hverken følelsen af en smuk natursten eller overfladens udtryk.
Naturstenene med den særlige Sensa by Cosentino® beskyttelse kommer med en 15 års garanti – og findes i tykkelserne 2 og 3 cm og nu i 11 smukke nuancer, som tilfører enhver indretning kant og karakter.