Select your location
Internacional - Inglés

Den fineste balance mellem moderne og klassisk

Case Studies, Uncategorized

Der ligger mange overvejelser bag valget af bordplade hos instagrammer @homeby_saraeriksen, som startede sin køkkendrøm med at forelske sig i marmor som et match til det mørke, enkle køkken, der balancerer smukt mellem klassisk og moderne – men endte med med hjertet at vælge Dekton Portum for den særlige kombination af funktionalitet, holdbarhed og udtryk.

De smukke åretegninger i det mørke naturtræ og Dekton Portums balance mellem det vilde og det neutrale sætter scenen i det nyrenoverede køkken hos Sara Eriksen, hvis mål om at designet et køkken, der både passer til husets klassiske arkitektur og har et ungt og moderne touch, er nået til perfektion.

Image of 8276 kopi in Den fineste balance mellem moderne og klassisk - Cosentino

Stilrent uden at være kedeligt – med en bordplade, der er markant uden at tage over.

Marmor kontra Dekton

Det startede egentlig med marmor, men da Sara dykkede ned i naturstenens egenskaber, opdagede hun hurtigt, at marmor som køkkenbord er et krævende valg, for som hun siger: ’Det kan jo ikke holde til noget som helst.’ Opgaven blev derfor at finde en bordplade med et naturligt marmorlook som samtidig kan holde til det hele. Hun fandt en række alternativer, men de færreste så naturligt ’stenagtige’ ud i virkeligheden – indtil Dekton Portum og det blanke alternativ Dekton Bergen dukkede op i udstillingen hos Svane, som har leveret køkkenet:

Naturtro, nedtonet – og uden risiko for mærker efter kaffekopper, rødvinsglas og råvarer som olivenolie, citron og tomat – eller mærker efter varme gryder og bageplader.

Image of HomebySaraEriksen2 in Den fineste balance mellem moderne og klassisk - Cosentino

Yndlingsdetaljen

Det enkle, stamme udtryk bæres af det enkle materialevalg – men også af detaljer: Bordpladen går til kant – og looket fuldendes med en specialbygget vask i samme materiale som bordpladen, som får vasken til at blende ind i stedet for at være et sort ’hul’ i den lyse bordplade.

Image of HomebySaraEriksen4 in Den fineste balance mellem moderne og klassisk - Cosentino

’Vasken er det bedste valg i vores køkken. Uden tvivl min yndlingsdetalje. Jeg synes, at bordpladen på alle måder kommer til sin ret med en integreret vask – og så er den samtidig nærmest umulig at ridse. Den ser ud præcis som den dag, den blev leveret.

Et tip om mat kontra blank

Én af de store overvejelser var også spørgsmålet om mat kontra blank. Blank er trendy med kræver lidt mere rengøring for at holde den store overflade skinnende ren – mat er tidløst, lidt mere afslappet og nem at holde, fordi det tit er umuligt at se, hvis der er spildt en smule. Hos Sara Eriksen var det dog lysindfaldet i køkkenet, der blev den afgørende faktor. For når solen skinner ind og rammer bordpladen, så bliver det blanke genskin voldsomt – og næsten ubehageligt at arbejde med: ’Vi elsker når lyset fylder rummet og nyder, at kunne arbejde med dagslyset uden af blive blændet af bordpladen – det synes vi, at man skal tage med i sine overvejelser, når man vælger hvilken vej, man skal gå med finishen på bordpladen.’

DIY & blomster som en ’go-to-ting’

’For os er det mere looket end ’navnet’, når vi indretter. Køkkenet er valgt med hjertet, fordi det passer perfekt til vores tanker om et drømmekøkken, bordpladen er valgt på funktionalitet og design – og det hele er suppleret med genbrug, DIY-projekter og ukomplicerede løsninger fra IKEA, lokale byggemarkeder og ting, vi har fundet tilfældigt, og bare valgt, fordi de passer ind,’ siger Sara og tilføjer: ’Og med en stor buket blomster fra haven eller det lokale blomstermarked får køkkenet den helt særlige atmosfære, der gør at vi sænker skuldrene og slapper af.’

Image of 8293 kopi in Den fineste balance mellem moderne og klassisk - Cosentino

Se mere på Instagramprofilen homeby_saraeriksen

Køkken: Svane Køkkenet
Bordplade: Dekton Portum og XGloss-alternativet Dekton Bergen
Produktion af bordplade & vask: Marmor & Granit
Lamper: DIY /IKEA
Vandhane: XL Byg
Fotos: Frederik Maj


Previous article
Fra kølige gråtoner til varme, rolige Dekton Arga