Select your location
Internacional - Inglés

Fra kølige gråtoner til varme, rolige Dekton Arga

Case Studies, Nyheder, Uncategorized

Halvtransparente, onyx-inspirerede Dekton Helena fangede fra starten opmærksomheden hos Camilla Stemann, som står bag Instagram-profilen @copenhagenbyme – men efterhånden som materialevalgene i den omfattende køkkenrenovering faldt på plads, blev varme, rolige Dekton Arga det perfekte valg, som nu sætter stemningen i Camillas lyse køkken.

Kombinationen af et lyst designkøkken, messinggreb og -lamper, cremefarvede vægge, en blank Taj Mahal kvarts-inspirereret bordplade, lette gardiner og det smukkeste lysindfald giver Camilla Stemanns køkken en elegant og tidløs stemning – og er resultatet af en køkkenrenovering med fokus på alle de små detaljer. Det har taget tid … men har været ventetiden værd.

Image of Copenhagenbyme1 kopi in Fra kølige gråtoner til varme, rolige Dekton Arga - Cosentino

Egentlig havde Camilla oprindeligt ud fra sin samling af små prøver valgt den kølige, grå-hvide Dekton Helena til det mørke køkken, som er fra den danske designvirksomhed, Reform. Men efterhånden som ombygningen skred frem og de øvrige materialevalg og detaljer kom på plads, blev Camilla i tvivl om valget – og da køkkenet stod næsten færdigt og de endelige mål til bordpladen skulle tages blev Helena udskiftet med Dekton Arga, som har en naturtro finish med brunlige og gyldne åretegninger på en rolig, cremefarvet baggrund.

Image of Copenhagenbyme4 kopi 2 in Fra kølige gråtoner til varme, rolige Dekton Arga - Cosentino

Valget af Dekton tog dog ikke udelukkende afsæt i interiørdesign – men i høj grad også i den slidstyrke og rengøringsvenlighed, som gør et køkken til et afslappet samlingspunkt i en travl familie. Produktegenskaber som i Camillas hverdag gør Dekton til en skarp konkurrent til køkkenbordplader i marmor og andre natursten ved at lade et naturtro udtryk smelte sammen med innovativ teknologi, der på toppen er bæredygtigt produceret og CO2-neutralt:

’Dekton Arga har den flotteste farve og struktur. Og så er den ovenikøbet modstandsdygtig over for pletter, ridser, varme, syre, slitage – ja selv rødvin. Jeg har altid ønsket mig en marmorbordplade, men den her er endnu smukkere – og så er den praktisk samtidig. Verdens bedste valg til vores nyrenoverede køkken.’

Image of 08 DSC8398 kopi 2 in Fra kølige gråtoner til varme, rolige Dekton Arga - Cosentino

Image of Copenhagenbtyme3 in Fra kølige gråtoner til varme, rolige Dekton Arga - Cosentino

Og fordi bordpladen bare var så smuk, så endte bordpladen og den brede ’bar’ også med at blive suppleret med en elegant lille backsplash, der skåner væggen bag køkkenbordet – og ikke mindst en plade for enden af baren – en lille væg, der lader bordpladen gå helt til gulv.

Bordplade: Dekton Arga
Produktion: Marmor & Granit

Køkken: Reform Cph
Lamper: Thorup Copenhagen/Nuura Lighting
Vask & armatur: Lavabo

Fotos: Frederik Maj


Previous article
Tag med til Californiens kystlinje med Dekton® SilverKoast