Image 32 of DSC3015 1 scaled 2.jpeg?auto=format%2Ccompress&ixlib=php 3.3 in Hent inspiration hos din stenhugger - Cosentino

Hent inspiration hos din stenhugger

At dykke ned i en uendelig verden af smukke overflader er en inspirerende start på en et bolig- eller haveprojekt ... og selvom en stenhugger måske ikke umiddelbart er den første, du tænker på som sparringspartner på kreative interiørprojekter, så er der lige præcis her masser af hjælp og inspiration at hente. Besøger du en stenhugger vil du mange steder blive mødt af en 'værkstedsstemning' og et uoverskueligt udvalg af råplader i alverdens størrelser ... men tag ikke fejl. Sammen med værksted og produktion får du nemlig tilgang 'nørderi' på den rigtig gode måde: En unik viden om stenoverfladernes muligheder (og begrænsninger) såvel designmæssigt som i hverdagen - og flere steder i Danmark også et godt gemt showroom med et uendeligt antal prøver, der giver dig mulighed for at sammenligne farver, nuancer, finishes og designs. Stenhuggerens inspirationsunivers Hos Cosentino Danmark ser vi stenhuggeren som et fantastisk alternativ til et besøg i vores eget showroom, som ligger i Hedensted - og opdaterer konstant vores professionelle, lokale samarbejdspartnere med nyheder, prøver og udstillinger, der gør det muligt at folde potentialet i vores forskellige kollektioner ud. Uanset om du bygger nyt, totalrenoverer eller ønsker at opgradere dit køkken eller badeværelse med en ny bordplade, vil en stenhugger kunne hjælpe dig videre med en detaljeret introduktion til Dekton, Silestone, Sensa, Scalea og naturssten, så du både får et overblik over det enkelte produkts unikke egenskaber og muligheden for at sammenligne og træffe det valg, der giver mest hverdagsglæde i dit hjem. Stenhuggeren vil samtidig kunne vise dig eksempler på kanter, udskæringer, specialbyggede møbler og vaske - og guide dig, så I med afsæt i erfaring og know-how får skabt interiørdesign, som matcher dine krav i mange år. Og ikke mindst kan du se, hvor smukt det fungerer, når du vælger en kombination af f.eks. Dekton og Silestone og dermed optimerer funktionaliteten ved at udnytte de to produkters unikke egenskaber. Eksempler på specialløsninger Du kan også hente inspiration til gulve, belægninger, terrasser, udekøkkener - ligesom du kan få hjælp til upcycling af et spise- eller sofabord, en ny bordplade til hjemmekontoret og kreative DIY projekter, der kræver lidt guidance til valg af optimal pladetykkelse, etc. Når du har gjort dine valg hjælper stenhuggeren dig i mål med en detaljeret opmåling, der er nøglen til det perfekte resultat. Opmålingen sikrer ikke blot at bordpladen matcher dit rum - men også at eventuelle samlinger placeres optimalt, at understøtningen er optimal i forhold til den valgte pladetykkelse og at udskæringer til vask(e), kogesektioner, rør, skæve hjørner etc. er på plads, ved levering og montage - trygt og sikkert. Vask i Silestone Er du blevet nysgerrig - og ønsker at besøge en lokal stenhugger for uforpligtende inspiration og rådgivning, så er du velkommen til at ringe til vores kundeservice på 75 80 62 00, så hjælper vi dig videre til den nærmeste Cosentino-partner.   NB: Billederne er fra Pilehave Natursten - én af vores mange tætte samarbejdspartnere - hvor du både finder et omfattende showroom med et væld af prøver, eksempler på badeværelsesløsninger - og håndproducerede vaske- og interiørløsninger.