Image 32 of CosentinoCapsuleCollection NateleeCocks.jpg?auto=format%2Ccompress&ixlib=php 3.3 in Capsule Collection … den første designerkollektion fra Dekton - Cosentino

Capsule Collection … den første designerkollektion fra Dekton

5 designhuse bryder grænserne med møbler & design med de tynde, industrielle overflader, Dekton Slim fra Cosentino.

Nu afslører vi endelig den længe ventede Capsule Colletion af møbler og andre designs skabt i samarbejde med de anerkendte designere Nada Debs, Mustafa Khamash, Fadi Sarieddine, Aljoud Lootah og duoen Dana Al Matrook og Newsha Dastaviz fraThe Line Concept. Under temaet ‘Breaking Boundaries’ er Cosentino Capsule Collection en hyldest til Dekton Slim, det kun 4 mm tykke, ultrakompakte materiale, som er resultatet af Cosentinos engagement i innovation, bæredygtighed og i at flytte grænserne for design af overflader. Ved at bruge Dekton Slim på både funktionelle og dekorative måder har designerne til fulde flyttet materialets grænser – og skabt 5 unikke, kunstneriske designs med afsæt i deres individuelle designsignatur. Den nytænkende kollektion omfatter en gyngestol, et konsolbord, et sofabord, en kollektion af lave sideborde og en serie af vaser, som alle er skabt over en periode på 4 måneder – og den lokale , mellemøstlige marketingchef, Miriam Llano, som er tovholder på projektet, er stolt over at kunnen præsentere den første Dekton Slim Capsule Collection nogensinde: ’Projektet er kickstartet i marts 2021 – og er et ægte kærlighedsprojekt. De unikke designs, som stolt har taget form og skabt her i De Forenede Arabiske Emirater, er en hyldest til samarbejde, bæredygtighed og nedbrydelse af grænser på enhver måde – materiale, design, proces og produktion.’ Den Dubai-baserede interiørproducent Cherwell har spillet en central rolle som produktionspartner på projektet – og design- og produktionsteamet har klaret en lang række udfordringer undervejs. CEO Tom Brooks: ‘De 4 mm tynde plader har absolut en lang række fordele men skal håndteres med omtanke. Med en avanceret 3D software og en 5-akset vandskæremaskine kunne vi tackle nogle af de mest komplicerede designeelementer – meget små og meget komplekse former skåret i flere vinkler. Designerne pressede os til grænsen, men at vi lykkedes med at skabe de udfordrende, specialfremstillede designs er materialets fortjeneste. Det har givet os troen på, at der ikke er noget vi ikke kan opnå, når vi samarbejder.’

CARAPACE CONSOLE af Nada Debs for Cosentino

Image 33 of CosentinoCapsuleCollection NateleeCocks 017 1 in Capsule Collection … den første designerkollektion fra Dekton - Cosentino I tråd med Nada Debs filosofi om at arbejde med uventede materialekombinationer skaber konsolbordets legende geometriske kombination af naturlige og industrielle elementer, der smelter perfekt sammen i elegant håndværk og designhusets signaturmønster Carapace, en spændende synergi.

ROCCO af Mustafa Khamash for Cosentino

Image 34 of CosentinoCapsuleCollection NateleeCocks web in Capsule Collection … den første designerkollektion fra Dekton - Cosentino Var den første stole nogensinde en sten? Rocco, designet af Mustafa Khamash, har referencer til verdens allerførste genstande – med det afsæt at hvis en sten var det første naturelement, der blev brugt til at sidde på, så er det sandsynligt, at den også markerede starten på møbelproduktion, design, håndværk, stole, troner, hængekøjer og mange andre ting. At tilegne sig vores naturlige elementer og redefinere brugen af dem, så de matcher vores behov er en uendelig kulturudvikling. Med reference til designverdenens mange og vidt forskellige gyngestole er Rocco et legende design skabt alene af ubearbejdede Dekton Slim råplader uden unødvendige tilføjelser, finishes og udsmykninger. Den repræsenterer Khamashs vinkel på, hvordan vi håndterer materialer – både som beklædning, udsmykning af vores hjem og i vores æstetiske søgen efter kunstens abstraktioner.

TALYD af Aljoud Lootah for Cosentino

Image 35 of CosentinoCapsuleCollection NateleeCocks 003 web 1 in Capsule Collection … den første designerkollektion fra Dekton - Cosentino Med inspiration i store traditionelle metalgryder til madlavning over åben er Talyd en kollektion af vaser, som hylder De forenede Arabiske Emiraters rige kulinariske kultur og de hverdagsredskaber, der er forbundet med Emiraternes levevilkår i en svunden tid. Talyd betyder arv på arabisk – og Talyd er en moderne fortolkning af historiske fund. Defineret af de originale kulturgenstandes former og proportioner er genfortolkninger kendetegnet af funktionalitet og en minimalistisk tilgang til design.

PAPER COFFEE TABLE af Fadi Sarieddine for Cosentino

Image 36 of CosentinoCapsuleCollection NateleeCocks 006 web 1 scaled in Capsule Collection … den første designerkollektion fra Dekton - Cosentino Paper Coffee Table hylder Dekton Slim. Med fine blotlagte 4 mm kanter svæver materialet som en let bordplade på et system af massive, solide ben i valnød, som holdes på plads af spændte metalrør. Den tynde plade fremhæves yderligere af benenes bevidst massive udtryk. Kontrasten mellem det lette og de massive samt den geometriske struktur, spænding og tryk giver Paper Coffee Table elegance – og den iøjnefaldende materialekombination spiller samtidig en afgørende rolle, der komplementerer bordets formsprog.

TEKTONIA TABLES af The Line Concept for Cosentino

Image 37 of CosentinoCapsuleCollection NateleeCocks 002 web scaled in Capsule Collection … den første designerkollektion fra Dekton - Cosentino Med Tektonia Tabels, som skabt som en hyldest til jordens oprindelse, udfordrer de bløde og organiske linjer opfattelsen af sten som et hårdt og koldt materiale. Designet har organiske blomsterformer, som symboliserer naturens og jordens mønstre – og bordene har delvist fritlægge elementer, som både har reference til jordlag og bevægelserne af de tektoniske plader og diskret highlighter de tynde Dekton Slim plader. Serien omfatter to store og to små borde, som kan bruges både lukket – og adskilt for at eksponere de indre stenlag. Den kreative Cosentino Capsule Collection lanceres ved en officiel event i september i Cosentino City Dubai, d3 – og vil efterfølgende blive udstillet som en del af Expo 2020 på den Spanske Pavillion og Downtown Design 2021.   Fotos: Natelee Cocks (@nateleecocks)  

Om designere & samarbejdspartnere

 Nada Debs Den libanesiske designer Nada Debs bor og arbejder i Beirut. Hendes arbejde spænder over format og disciplin: fra produkt- og møbeldesign til unika arbejder på tværs af håndværk, kunst, mode og interiør. Hendes evne til at fange essensen af kultur og håndværk og skabe design med følelsesmæssig genklang binder hendes arbejde sammen. Nada voksede op i Japan, studerede design på Rhode Island School of Design i USA og har tilbragt afgørende og vigtige perioder på at rejse og leve rundt omkring i verden og samler alle sine erfaringer i sit design. Essensen er at fange styrken i den menneskelige hånd til at fortælle en historie, der rører hjertet – og Nada Debs kalder sin tilgang til design håndlavet og skabt med hjertet. www.nadadebs.com | Instagram @studionadadebs  Mustafa Khamash Inden arkitekt Mustafa Khamash i 2004 grundlagde sit luksuriøse Dubai-baserede design atelier, Kart Group, som også importer eksklusive møbler til privat- og kontorindretninger, havde han arbejdet med anerkendte arkitekter som Zaha Hadid med projekter som Architectural Biennale of Venice og den Skandinaviske Pavillon – såvel som med indretning af Philippe Starks private residens, hvilket gav ham en solid platform i den internationale luksus designindustri. Mustafa Khamash blev kendt og anderkendt, blev personlig rådgiver for mange respekterede UAE regeringsenheder og -ledere og designede efterfølgende adskillige ministerkontorer og kabinetter i Emirates Towers såvel som private residenser og paladser. www.kartgroup.net | Instagram @kart_group Aljoud Lootah Den emiratarabiske designer Aljoud Lootah har vundet international anerkendelse – specielt efter etablering af sit designstudio i 2014. Siden grundlæggelsen har studiet formået af fastholde sin unikke tilgang til tanken om kontraster i form og funktion og samtidig skabe tydelige fortolkninger af landets kultur og håndværksmæssige teknikker gennem nutidigt design. Studiets referenceliste omfatter projekter for Dubais Mandarin Oriental Hotel, Dubais internationale lufthavn, Abu Dhabi’s Etihad Airways og UAEs Ministry of Presidential Affairs – og blandt de mest bemærkelsesværdige værker fra de seneste år finder man den officielle gave til Hans Hellighed Pave Francis under besøget i UAE i 2019. To produkter fra hendes Oru Series (2015) er købt og udstillet af  National Gallery of Victoria i Melbourne, Australien – hvilket gør hende til den første emiratarabiske designer med arbeder købt af et internationalt galleri. Lootahs arbejde er anerkendt med vigtige priser og æresbevisninger herunder Arab Woman Award – og hun var i både 2018 og 2019 blandt Mellemøstens top 50 talenter indenfor arkitektur og design i Architectural Digest Middle East (AD50) www.aljoudlootah.com | Instagram @aljoudlootah Fadi Sarieddine Design Studio Fadi Sarieddine Design Studio er et tværfagligt atelier grundlagt i 2013 af den libanesiske arkitekt Fadi Sarieddine og hans kone Lilas Bitar. Studiets arbejder spænder fra arkitektoniske projekter over interiørdesign for kontorer, detailbutikker, restauranter og private hjem til møbeldesign. Med afsæt i en brede arkitektonisk erfaring tilfører studiet møblerne ny værdi ved at samle form og funktion og give praktiske men stadig charmerende ting nyt liv. Sarieddines eksperimenterende tilgang til design udfordrer grundbegreberne I traditionelt design På den ene side tester han brugen af utraditionelle materialer ved at tage dem ud af deres naturlige sammenhæng og give dem en ny identitet ved at bruge dem på en ny måde – og på den anden åbner han for at brugeren tager designet til sig og forandrer det til personlige behov og ønsker. www.fadisarieddine.com | Instagram @fadisarieddine The Line Concept The Line Concept er et møbeldesignstudie med egen produktion i Dubai. Alle studiets møbler bygges lokalt af deres in-house team – og filosofien er at et hjem interiør i høj grad definerer stemninger, følelser og samtaler. En gennemgående linje kan forandre mere end blot et møbel. arbejder med massiv træ, marmor og antikke metaller – materialer der er tidløse og levende. The Line Concept arbejder passioneret med at fremme design og håndværk fra UAE og studiets arbejder kan opleves i mange ansete indretninger herunder bl.a. Dubai Opera House, det Norman Foster-designede House of Wisdom museum og Concrete bygningen skabt OMA arkitekterne i Alserkal Avenue – ligesom de pryder hjemmene hos attraktive kunder over hele verden. www.thelineconcept.com | Instagram @thelineconcept Om Cherwell Den Dubai-baserede interiørproducent Cherwell tilbyder nøglefærdige løsninger til både kommerielle og interiør projekter til hele UAE. Med in-house design-, produktions- og montagekompetencer kan Cherwell såvel fungere som hovedentreprenør og tilbyde tilpassede services der passer til kundens behov. Virksomheden råder over knap 120.000 m2 specialindrettede produktionsfaciliteter i Dubai, som sammen med design-, planlægnings- og ledelsesteams huser produktionen med specialister indenfor snedkeri, maling, finishes, metalarbejde, marmor- og stenproduktion såvel som glasproduktion og møbelpolstring. Understøttet af den nyeste software, teknologi og udstyr markerer Cherwells produktions sig med ultramoderne håndværk, innovative teknikker, kortere produktionstid, minimering af spil og en enestående nøjagtighed. www.cherwell.meInstagram @cherwell_dubai